Sidevisninger i alt

tirsdag den 28. februar 2012

Dine øjne, de skal se...

...for mine kan ikke i hvert fald! Jeg har i en alder af 26 år fået øjenbetændelse?!?! Og jeg som gik her og troede, at det kun var børn, der kunne rage sådanne sygdomme til sig! Det er det så ikke, kan jeg jo så fortælle!
Udover mærkelig øjenlidelse (jeg lider faktisk, for det gør sgu lidt ondt, og øjnene er satmer en træls ting at have ondt i!) er der dét på bedding, at Andemanden bliver 1 helt år på næste lørdag!! HURRAAA!! Og jeg kan STOLT fortælle, at min søn nu kan gå!! Endnu mere HURRAAAAAA!! :-) Han er en dygtig dreng! Mors dygtige dreng! :-) I fødselsdagsgave får han en sej grøn hoppeko, et puslespil og et par skindfutter. Jeg glæder mig faktisk til at give ham koen - jeg tror han vil blive forelsket ved første øjekast! :-) Speaking of - så skal jeg skisme da afsted til apoteket efter hemmelig eleksir til øjnene!! Hyggehejsa!!

By the way - så kommer der snart seriøs fotospam af den lille trold! :-)

lørdag den 25. februar 2012

Advarsel!!

I dette indlæg vil pral forekomme!

Jeg har tabt mig! Jeg er ENDELIG kommet forbi dét tal på vægten, som jeg ikke har kunnet passere de sidste 2-3 år!! Jeg stoppede i starten af ugen med at spise kartofler, ris og pasta, og nu har jeg altså tabt mig 3 kg på 6 dage!! Det er jo vildt!! Jeg har i stedet spist bønner eller rodfrugter til aftensmaden, og til frokost har jeg spist et par knækbrød med hytteost og frugt ved siden af. Jeg har spist til jeg ikke har kunnet føle sulten mere, men dog ikke så meget, at jeg jeg bliver monster ulækker mæt. Jeg har endda i løbet af ugen indtaget kage to gange!! Jeg er vildt overrasket, men aller mest glad og tilfreds fordi jeg nu kan passe et par jeans, som jeg ikke kunne knappe for et par måneder siden! Det er fedt og jeg er sej!! :-)

torsdag den 23. februar 2012

Feber og snot i laaaaange baner!

Den lille Andemand er blevet syg :-( Han har haft falsk strubehoste siden tirsdag, og det er såååå synd for ham! Det lyder så grimt, når han hoster, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det gør hamrende ondt på ham. Og min store dreng har endda været så uheldig i dagplejen i mandags at falde ned af dagplejerens fortrappe, så han er fuldt af sår på og rundt om næsen...og så er det altså ikke spor sjovt at være snottet, når man hele tiden skal have pudset næse (dumme mor med dum snotklud GÅ VÆK! -er jeg ret sikker på at han tænekr flere gange dagligt)
Lige nu sover han, så det vil jeg benytte mig af, og få hvilet mig lidt - nattesøvnen har vi helt skippet i disse dage.. Godnat!

mandag den 20. februar 2012

Dagens køb

Jeg har været på skoleindkald i dag, og efter at have fået fri, tog jeg lige et smut omkring TIGER og Søstrene Grene. Her er hvad jeg fik ud af det:


Disse ting fandt jeg i søstrene Grene + diverse andre knapt så spændende ting af fotografere :-) Jeg er VILD med flagranken - ja, mine indkøb bærer vidst lidt præg af, at der snart skal holdes 1 års fødselsdag her i huset! :-)


I TIGER fandt jeg denne super søde madkasse til en flad 20'er! Nu kan faren i huset godt ånde lettet op og ikke frygte mors gamle lyserøde bamse madkasse, som ellers har været brugt, når vi har været på tur ;-) Krydderierne koster 10kr stk, og de er faktisk rigtig gode, og der er et kæmpe udvalg i butikken.

I dag har jeg fået godkendt mine praktikmål...sådan da! For der er liiiiige lidt ændringer, som jeg egentlig burde sidde og lave nu! Må sgu hellere komme i gang...

søndag den 19. februar 2012

Tænd et lys...

...for nogle du savner!


Jeg har arvet disse tre fine guldbelagte lysestager af min kære bedstemor (Lotus blomsterne har jeg selv købt). Først kunne jeg ikke helt se, hvor de skulle placeres, da jeg lige i øjeblikket er mest til sølv tingeltangel (ja, det skifter lidt som vinden blæser!). Men, efter at have tænkt mig om i et par dage, fandt jeg på at stille stagerne sammen med mine egne lotus blomster. Det var et perfekt match! Og nu står de alle seks på spisebordet, hvor de skal tændes, hver gang vi spiser sammen om bordet.

tirsdag den 14. februar 2012

Længe siden sidst..

Ja, der er lige gået et par dage, siden jeg sidst har lagt noget ind på min blog - det har ikke nødvendigvis betydet, at jeg ikke har fulgt med hos jer andre. Der er bare sket så meget, at jeg ikke har haft overskud til at være aktiv selv herinde.
Dét der har fyldt rigtig meget i min hverdag, har været søvn.. Eller mangel på samme! Andreas har ikke sovet igennem nogensinde, og han vågnede flere gange om natten og var dybt ulykkelig. Efter et ørelæge skift til en anden klinik, har Andreas endelig fået lagt dræn i begge ører, og nu sover han som aldrig før om natten :-)
Jeg er også startet op på mit studie igen efter endt barsel, og det tager jo også noget tid at falde ind i rollerne som arbejdende familie. Jeg er kommet i praktik i en rigtig god børnehave, så det er super dejligt for mig at starte op igen :-)
Savn fylder også rigtig, rigtig meget i mit liv lige pt. Jeg mistede min søde bedstemor for omkring 2½ uge siden, og jeg savner hende utrolig meget. Hun var en af de sejeste mennesker, jeg nogensinde har kendt og garanteret kommer til at kende.
Jeg håber på at kunne starte op med at skrive jævnligt herinde igen - jeg kigger i hvert fald med hos jer andre i ny og næ :-)