Sidevisninger i alt

onsdag den 21. marts 2012

Nååårh...derfor!

I mandags skulle junior til sin 1 års undersøgelse ved doktoren, hvilket han i øvrigt overhovedet ikke syntes var særlig fedt.. Forståeligt nok.. Men, så kunne jeg jo lige snige mig til at blive lyttet på, af den rare doktordame, fordi jeg nu har hostet i laaaang tid og min vejrtrækning bliver mere og mere besværet.. Jamen, jeg har da lungebetændelse! Ork, jamen jøsses! Så kan jeg sgu da godt forstå, at jeg har det så dårligt! Det har indtil videre været en sej omgang, og jeg er stadig ikke rask nok til at tage på job.. Mit hoved er frisk.. Min krop er ikke.. Jeg håber på et mirakel i løbet af dagen, så jeg kan komme afsted i morgen.. Det ER bare ikke skide spændende at ligge syg!

mandag den 19. marts 2012

Undskyld larmen!

Dette indlæg er vidst mest henvendt til mine omgivelser her i tiden.. Jeg hoster og hoster og hoster, så min krop nærmest er ved at rasle ud af geled! Har været syg siden torsdag aften, og nu skal jeg så prøve det der "læge", for at se, om de kan afhjælpe min larmende adfærd.. Can't wait!

torsdag den 15. marts 2012

1 års fødselsdag

Så blev sønnemand 1 helt år i lørdags! Og sikke en festlig dag! Vi startede ud med at dejlig omgang gaver, hvorefter menuen stod på fødselsdagshavregrød (i ved, den der minder meget om hverdagshavregrød) og mælk. Efter at have inspiceret den omlagte stue nøje, fik junior sig en lille lur i barnevognen, og da han stod op igen, væltede det ind med gæster og gaver til fødselsdagsfest! Det var måske liiiige en tand for meget for And, for han hang meget i morens bukseben. Heldigvis var der et par kvikke kusiner, som "altså helt vildt gerne ville lege med øhm AndreAS (ja, trykket ligger åbenbart på AS) så de kunne øhm lege det der barnepige, for så kunne de jo også passe ham en dag helt alene uden voksne"... Jahhmm... :-)
Menuen stod på rugbrødder, boller, frugt, grømtsager, rosin- og vindruespyd, ostehaps og hele to forskellige slags kagemænder - en hindbærsnittekagemand og en chokoladekagemand! Nøj de var gode!! Andreas ville også rigtig gerne smage hindbærsnittemanden...han hev den i hvert fald ned ad bordet, da gæsterne var gået!! :-)
Ellers får i lige lidt billeder fra den store dag!



















fredag den 9. marts 2012

Sønnike 1 heeeeelt år!!

Junior bliver 1 helt år i morgen!! 1 år fyldt med glæde, omstrukturering af hverdag og liv, gråd, søvnløse nætter, fantastiske oplevelser, bekymringer, panik over glemte babyalarmer, en ny verden, savl, vasketøj, sutteflasker, mavekneb, disney junior, tænder, smil i massevis og køkkenskabe der bliver endevendt flere gange dagligt. Min søn er fantastisk! Han er en glad, smilende og bestemt lille herre, der lærte at gå for omkring 1½ uge siden! Jeg elsker ham overalt på jorden, og kan slet ikke forestille mig et liv uden den lille størrelse i min tilværelse! Tanken om, hvad pokker vi brugte vores tid på, før han kom til verden, snurrer rundt i mit hoved, imens jeg forsøger at bage 40 boller til morgendagens store begivenhed.. Tanken om et menneske, som desværre ikke nåede at se ham holde sin første fødselsdag presser sig samtidig på.. (nu blir det sgu lidt sentimentalt!) Jeg savner min bedstemor! Jeg savner, savner, savner hende! Hun elskede alle sine børn, børnebørn og oldebørn højere end højt, og hun lyste op, når hun så de små komme imod hende. Jeg savner hende.. Nå.. Det handlede vidst ikke så meget om fødselsdag det sidste.. Tilbage til den glædelige begivenhed! Min søn runder sit første år, og jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk dag! Moren i huset er gået over gevind, og skal efter bollebagningen forsøge at lave sin egen müsli - hvis nogen har en fantastisk opskrift, så skriv endelig her inden for overskuelig tid! Er lidt på bar bund!!