Beklager...

...mit sure triste indlæg i aftes! Ved ikke lige, hvad der gik af mig.. I dag er humøret meget bedre, og det skal lige siges, at jeg har det vildt dårligt over, ikke at have skrevet i det foregående indlæg, hvor højt jeg elsker min mand og min søn.. Puha - skam mig!! For jeg elsker jo mit liv, og jeg elsker min lille familie.. Nogle gange tror jeg bare, at tingene både går for stærkt og for langsomt for mig, og så har jeg lidt svært ved at hitte ud af mig selv..
Anyways - dag 6 på udfordringen, og på trods af depressionslignende tilstande i går, faldt jeg ikke i med chips og chokolade og cola. Jeg tog mig i stedet en æggemad, blev ringet op af min dejlige veninde, som bor på Rhodos, fik en god snak med hende, fik en god snak med mandse, og fik set Den Grønne Elevator, som altid får mig i godt humør..
Her til morgen har jeg fornøjelsen af verdens gladeste og dejligste dreng, som har sovet igennem fra kl 19:30-07:45 i sin egen seng - det må vel betyde, at de bisser er færdige med at drille ham.. Her er lige et billede af de små stumper, der er kommet til syne endnu - er de ikke fine?? :)