Sidevisninger i alt

fredag den 9. marts 2012

Sønnike 1 heeeeelt år!!

Junior bliver 1 helt år i morgen!! 1 år fyldt med glæde, omstrukturering af hverdag og liv, gråd, søvnløse nætter, fantastiske oplevelser, bekymringer, panik over glemte babyalarmer, en ny verden, savl, vasketøj, sutteflasker, mavekneb, disney junior, tænder, smil i massevis og køkkenskabe der bliver endevendt flere gange dagligt. Min søn er fantastisk! Han er en glad, smilende og bestemt lille herre, der lærte at gå for omkring 1½ uge siden! Jeg elsker ham overalt på jorden, og kan slet ikke forestille mig et liv uden den lille størrelse i min tilværelse! Tanken om, hvad pokker vi brugte vores tid på, før han kom til verden, snurrer rundt i mit hoved, imens jeg forsøger at bage 40 boller til morgendagens store begivenhed.. Tanken om et menneske, som desværre ikke nåede at se ham holde sin første fødselsdag presser sig samtidig på.. (nu blir det sgu lidt sentimentalt!) Jeg savner min bedstemor! Jeg savner, savner, savner hende! Hun elskede alle sine børn, børnebørn og oldebørn højere end højt, og hun lyste op, når hun så de små komme imod hende. Jeg savner hende.. Nå.. Det handlede vidst ikke så meget om fødselsdag det sidste.. Tilbage til den glædelige begivenhed! Min søn runder sit første år, og jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk dag! Moren i huset er gået over gevind, og skal efter bollebagningen forsøge at lave sin egen müsli - hvis nogen har en fantastisk opskrift, så skriv endelig her inden for overskuelig tid! Er lidt på bar bund!!

1 kommentar:

  1. Hej sveske,
    Ved ik om du nåede müslien - men den fra Sif´s bøger er super go:-)
    Glæder mig til at høre om I havde en dejlig dag.
    KNUS og tillykke fra moster

    SvarSlet